Bøger / skønlitteratur til børn

Find hønen


Beskrivelse


Billedbog. Lea har tre høns i hønsehuset, men en dag mangler der er en - kan du hjælpe Lea med at lede?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. feb. 2017

af

af

Line Dalbro Schaumann

d. 27. feb. 2017

Lea har tre høns i hønsehuset, men en dag mangler der er en - kan du hjælpe Lea med at lede? Søg og find-bog for 3-6-årige.

I Leas have er der et hønsehus. I huset bor der tre høner: Sort, Brun og Hvid. En dag kan Lea ikke finde Hvid. Har hun mon gemt sig under rabarberbladene? I det høje græs hvor hun leder efter frø? Spiser Hvid mon i hønsegården? Eller tager hun en lur på siddepinden i hønsehuset? Hvad så med grusstien? Skraber Hvid efter orm i køkkenhaven? Tager Hvid bad i sandkassen? Næ, Hvid er ingen af de steder. Lea er sulten nu og går i køkkenet efter mad, og hvad ser hun på køkkengulvet? Er det ikke spor efter hønsefødder? Mon Hvid gemmer sig i køkkenet?.

En hyggelig søg og find-bog om en forsvundet høne. Illustrationerne er holdt i neutrale farver, men er meget detaljerede og indbyder til samtale om, hvad der er på de enkelte billeder. Kan også bruges til øvelse i at tælle blomsterblade, grus, grøntsager, og hvad der ellers er afbilledet.

Illustrationsmæssigt kan den minde lidt om Peddersen og Findus bøgerne, fx Da Findus var lille og forsvandt, som også er utroligt detaljerede og har en hyggelig historie.



Informationer og udgaver