Bøger / faglitteratur / håndbøger

Find & spis de bedste svampe


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juli 2010

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 29. juli 2010

Bogen henvender sig til begyndere som svampesamlere, som også ønsker opskrifter med retter af de fundne svampe.

Forfatteren er universitetslektor ved Biologisk Institut og udgav sidste år to lignende bøger. Der er et kort introducerende afsnit om sæson, findesteder, rensning og lignende. Herefter er bogen nogenlunde ligeligt fordelt mellem beskrivelse af svampene og opskrifterne. Et specielt afsnit beskriver nøje en håndfuld af de giftigste svampe. Ca. 30 af de almindeligste og anvendeligste spisesvampe er beskrevet med hvert sit opslag og med oplysninger for begyndere. De mange farvefotoer og tegninger supplerer beskrivelserne, bl.a. for at undgå forveksling med andre svampe. Opskrifterne er temmelig kreative og ikke for helt nybegyndere i kogekunsten: Retter med kød, fisk og fjerkræ. Og såvel middagsretter som tilbehør og bagværk. Formatet er nærmest liggende A4 overskåret på den lange led. Teksten er i tre spalter på hver side. Bogen er sprogligt og indholdsmæssigt nemt tilgængelig for de fleste voksne.

Udbuddet af bøger om spiselige svampe for begyndere er i nærheden af en halv snes danske hvad angår blot de seneste år. Bøger med opskrifter er mere sparsomme. Forfatterens egen De bedste spisesvampe : fra naturen til køkkenet, 2009 er den nærmest sammenlignelige.

Letforståelig begynderbog for svampesamlere og -spisere hvis format gør den noget besværlig som felthåndbog.


Svampe

2012, nr. 65

af

af

Erik Rald

2012, nr. 65


Urt

Årg. 34, nr. 3 (2010)

af

af

Margot Nielsen

Årg. 34, nr. 3 (2010)