Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Find tyven

no. 10 af Mini-krimi

Beskrivelse


Gerda er ked af det, fordi hendes sølvtøj er blevet stjålet. Salim og Sally og deres hund og fugl beslutter sig for at finde det. På et tidspunkt bliver Salim og Sally lukket inde i et kælderrum i en hytte. Hvordan skal de komme ud?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. sep. 2014

af

af

Inge Lykke

d. 17. sep. 2014

Bogen er en frilæsningsbog til børn fra 7-9 år, som er godt i gang med den første læsning.

Selv om bogen kun har en lix 6, er der meget tekst i bogen. Teksten fylder meget mere end illustrationerne. Sætningerne er også længere og er sat tættere, end man ofte ser i bøger med så lav lix. Illustrationerne er tegnet og farvet i røde, brune og grønne nuancer. Bogen er en mini krimi. Salim og Sally er bedste venner. Sammen med hunden Piv og fuglen Sort besøger de Gerda, som er ved at pudse sølvtøj. Piv snuser til sølvtøjet, og Sort tager en ske i næbet. Dagen efter er Gerdas sølvtøj stjålet, og børnene og de to dyr indleder en jagt efter det. Børn og dyr hjælper hinanden, og dyrene er gjort næsten lige så kloge som mennesker. Det ender selvfølgelig med, at "De fire Snusere" løser mysteriet.

Jørn Jensens serie om Adam og Freja i serierne Gys og Let ps fra 2010, henvender sig til samme målgruppe. De bøger har flere illustrationer og er ikke så teksttunge, som denne nye bog. Alineas bøger giver et bedre gys, måske fordi de er tættere på børns virkelighed end den nye titel.

Historien er fint bygget op omkring dyr og børn, som gerne vil hjælpe, men en del begynderlæsere vil måske fravælge bogen, fordi der er så meget tekst og ikke så mange illustrationer.