Bøger / faglitteratur / opskrifter

Finere kagepynt


Beskrivelse


Tips og ideer til kager og kagepynt til enhver lejlighed. Med anvisninger på at lave blomster, chokolade- og sukkerpynt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Ulla Møller

2006

Svend Ahnstrøm har lavet en række hobbybøger fortrinsvis om papirklip. I de seneste år har han dog også kastet sig over det kulinariske med bl.a. Spiselig pynt til jul, 2003 og Festlige kager, 2001. Her er en bog med ideer til smukt pyntede kager. De lækre pastelfarvede fotografier præsenterer en masse ideer til, hvordan en forholdsvis almindelig formkage, enten ens egen yndlingskage eller en kage bagt efter en af bogens opskrifter, kommer til at ligne en million, hvis den bliver pyntet med et overtræk og dekorationer i form af sløjfer, blomster eller lignende af enten marcipan eller fondant. Forfatteren anbefaler det sidste, fordi det giver en finere og mere glat overflade. Der er ikke tvivl om, at de smukt pyntede kager vil vække jubel, når de kommer på bordet, men jeg tror også at en del af den fine pynt og det store arbejde ender på kanten af tallerkenen, fordi det er alt for sødt. Desuden vil de fleste amatører ud i kagepyntningens kunst nok have svært ved at opnå lige så smukke resultater som de, der bliver vist på de fine farvefotografier. Men er man i besiddelse af både en sød tand og fingersnilde er der gode ideer at hente til dekorative kager til festlige begivenheder bl.a. til en toetages bryllupskage, som kan være svær at finde andre steder. Bogens anvisninger er instruktive og lette at følge, og der er skabeloner i fuld størrelse til udsmykningen.