Finnvedens orakel

4. del af serien Blodbrødre, som jeg synes primært er en bog for de ældste unge og voksne og nok især kvindelige yndere af trivilitteratur med fantasy-overtoner. Forsiden ligner noget fra Mit livs novelle.

Bogen er skrevet af en forfatterkollektiv, som også stod bag den meget læste Jarastavens vandring. Som denne er dette også en serie, som skal læses i sammenhæng for på trods af prolog og persongalleri, havde jeg store problemer med at finde hoved og hale i den meget indviklede handling, som i en skønsom blanding af sex, vold og fantasyelementer er en yderst dramafyldt roman med skiftende persongalleri. Handlingen, som drejer sig om den gode, gamle kamp mellem det gode og det onde, hvor det sidste repræsenteres af Det sorte Pentagrams broderskab og det gode især af bogens kvinder, foregår i 1495, men det er mere en kulisse end udtryk for research. Personerne er skabeloner, og det lidt gammeldags sprog er i ugebladsnovellestil, hvor folk mærker lykken rase i sig eller smiler ondt frem for sig.

Den kan ikke sammenlignes med andre grundigt researchede og velskrevne historiske eller fantasyromaner, men uden helt at ligne er den måske lidt hen ad Victoria Holt-typen, selv om de er både blødere og mere romantiske.

Det er ren underholdning og drama for yndere af genren, men jeg synes, at denne serie er dårligere og mindre medrivende end serien om Jarastenen. Selv om den havde mange af de samme ingredienser, var nogle af personerne lidt mere interessante og ægte.

Læs hele vurderingen