KM.s erindringer fra krigen og tiden umiddelbart før beskæftiger sig især i første del med kommunismens interne forhold (nationalt og internationalt) og dens forhold til nazismen. I bogens sidste del om opholdet i Stutthof træder de ydre begivenheder mere i forgrunden. KM synes på et ret tidligt tidspunkt at have næret en personlig skepsis overfor kommunismens officielle kurs; en skepsis der siden blev retfærdiggjort af Khrustjov's beretning på partikongressen i 1956. KM.s holdning til partiledelsen kom vel tydeligst til udtryk gennem hans solidaritet med de fri-fundne bombefolk (Frederikshavn-affæren), som DKP søgte at fryse ud. Selv om der afsløres træk af den hjemlige stalinisme, kan bogen dog næppe siges at være led i et opgør med datidens officielle DKP. For undertegnede at se har bogen størst værdi som en personlig beretning fra den politiske venstrefløj i krigens første år. For heltidsbiblioteker.