Bøger / skønlitteratur / science fiction

Fire veje til tilgivelse


Beskrivelse


Science fiction. Ude i fremtiden på to tvillingeplaneter er afslutningen på en epoke nær. Man holder slaver, kvinderne er underlegne, og der kæmpes om basale frihedsrettigheder som kærlighed, uddannelse, lidenskab og mod.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. feb. 2000

af

af

Gert Fabrin

d. 10. feb. 2000

Ursula K. Le Guin har for længst indskrevet sit navn i s.f.- litteraturen i almindelighed og i den feministiske og politiske s.f.-litteratur i særdeleshed. Nærværende bog fra 1995 vil bekræfte hendes ry og give nye læsere mulighed for at læse et værk, hvor s.f. ikke blot er underholdning men litteratur med holdning. Bogens fire lange noveller afspejler sider af den overordnede handling, som udspiller sig på de fjerntliggende planeter Werel og Yeowe langt ud i fremtiden. Fortællingerne viser afslutningen på en tid, hvor planeterne er delt op i ejere og slaver, og hvor kvinder i begge tilfælde er mænd underlegne. Gennem de såvel mandlige som kvindelige hovedpersoner tegner Ursula K. Le Guin et billede af eviggyldige frihedsrettigheder, og med vanlig sans for beskrivelsen af samfundet beretter hun klart og grundigt om dagligdagen i både tætte lokale samfund og i den universelle sammenhæng. Et afsluttende afsnit beskriver de to planeters sprog, historie og samtid. Titlen fortæller meget præcist, hvad hun vil med de fire historier. Ursula K. Le Guin viser også i denne bog sine evner som en fremragende og flydende fortæller med et levende sprog, der med varme og indlevelse kan sætte menneskets liv i relief i store sammenhænge.


Proxima

Nr. 71 (2001)

af

af

H. H. Løyche

Nr. 71 (2001)


Weekendavisen

d. 17. mar. 2000

af

af

Bo Bjørnvig

d. 17. mar. 2000


Kristeligt dagblad

d. 17. mar. 2000

af

af

Runa J. Kähler

d. 17. mar. 2000