"''Firepower' er en del bedre end normalt for album, man kalder for "det bedste siden 'X'" eller "et værdigt album". Var det ikke for 'Painkiller', havde det såmænd også været bandets bedste siden 1984. Derfor kan karakteren virke nærig. Det er den sådan set også: Var dette lavet af et andet band uden samme mægtige bagkatalog, havde karakteren nok været højere. For et Judas Priest, der er så tæt på topformen, er selvfølgelig bedre end de fleste. Men bagkatalogets glorværdighed gør, at et nyt album uvægerligt må holdes op imod fortidens triumfer. Noblesse oblige".