Dette er den anden bog, den første er: Droningen (1997), om norske Aldo fra 9B. Fisk og tanker om det modsatte køn præger Aldos liv, i en sådan grad at han for at få sin seksuelle debut accepterer at det ikke bliver med pigen han er forelsket i, men med den pige han kan "få". Forinden dette er han på fisketur, en længe planlagt - der ikke forløber som planlagt, med far og onkel. Fisk er rotter i våddragt, siger Aldo, og det er meget betegnende for bogens humor, grov og falde på halen-agtig iblandet en smule lettere påklistret alvor. Sproget er friskfyragtigt. Ind i mellem en lidt anstrengende læseoplevelse, men der er også et par gode grin. Målgruppen er 12-14 årige som givet vil more sig. Forsiden er farvelagt tuschtegning med motiv fra fisketuren, der ganske loyalt dækker den humoristiske del af historien, hvilket også må siges at være bogens hovedattraktion.