Bøger / skønlitteratur / roman

Fiskehuset


Beskrivelse


Jon og hans onkel Ivar tilbringer en uge sammen ved søen Storsenn, så Jon kan blive oplært i fiskeri og familiens forpligtelser. En lettilgængelig bog med mange lag, der kan nydes af alle romanlæsere.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. aug. 2022

af

af

Michael Linde Larsen

d. 19. aug. 2022

Jon og hans onkel Ivar tilbringer en uge sammen ved søen Storsenn, så Jon kan blive oplært i fiskeri og familiens forpligtelser. En lettilgængelig bog med mange lag, der kan nydes af alle romanlæsere.

Jon lever alene, arbejder som hjælpelærer og brænder for musikken i sin fritid. Hans onkel Olav tager ham med op til familiens fiskehus og tilhørende sø, for at forberede ham på, at overtage driften af stedet. Ideen er nemlig, at Jon skal arve området, på trods af at Olav selv har børn. Olav er ligefrem og konfronterer Jon med valgene i hans liv. For hvorfor er han aldrig blevet gift? Og hvad skal de sange gøre godt for, han går og skriver og synger. Og har han overhovedet det, der skal til for at drive stedet og slægten videre? Det bliver en intensiv uge for dem begge to, tæt på naturen og hinanden. Det er forfatterens første bog på dansk.

Det er en bog fyldt med viden om kunsten at fiske laks og kunsten at leve. Olav prikker, insisterer og stikker til Jon for langsomt at prikke hul på hans fastlåste selvtilstrækkelighed. I et godt og ligefremt sprog formår Stein Torleif Bjella med underfundighed at diskutere emner som kunst, familien, frihed og forpligtelser. Et nyt spændende norsk forfatterbekendtskab.

Med fokus på musikken og kunsten er der et emnemæssigt fællesskab med Tritonus af Kjell West.


Weekendavisen

d. 30. sep. 2022

af

af

Simon Baastrup

d. 30. sep. 2022