Bøger / skønlitteratur

Fiskekonkurrencen


Beskrivelse


I Thorshafen er det blevet tid til den årlige fiskekonkurrence. Hele byen er festklar og vores fortæller tildeles et deltagerkort sammen med den skønne Anja. Anja får dog næsten den unge fortæller til at glemme fiskene, indtil en kæmpe gedde pludselig bider på krogen.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. maj 2017

af

af

Christine Christensen

d. 29. maj 2017

En sommervarm fortælling med badning, padlen, dans, kys og masser af flueforslugne fisk. En klassisk billedbog for unge og voksne.

I Thorshafen er det blevet tid til den årlige Østersøuge, der bl.a. indeholder en legendarisk fiskekonkurrence. Hele byen er festklar, husene er pyntet med flag, bådene nymalede og cafeerne serverer helt nede ved vandkanten. Det er derfor katastrofalt da fiskedommer Henry Weiss forulykker med sin kørestol og hele fiskekonkurrencen er tæt på sit endeligt. Heldigvis redder vores snarrådige fortæller den gamle dommer op af vandet sammen med den underskønne Anja. For deres heltedåd tildeles de to unge et deltagerkort, så de kan dyste med de øvrige lystfiskere. Men snart får Anja den unge fortæller til at glemme fiskene, indtil en kæmpe gedde pludselig bider på krogen. Bogen er illustreret med akvareller i dæmpede jordfarver af den tyske tegner Nikolaus Heidelbach, som i 2014 modtog H.C.Andersen-prisen.

Smukt illustreret billedbog for voksne. En enkel historie om kærlighed, held og livets store øjeblikke. Kan bruges som introduktion til forfatterskabet for udskoling og gymnasieelever. Bogen er tilegnet Lenz' danske hustru, som han ægtede, da han var 84.

"Fiskekonkurrencen" er den sidste historie, Siegfried Lenz skrev før sin død. Overløberen handler også om kærlighed og tilfældigheder, men er noget mere alvorlig.


Jyllands-posten

d. 6. okt. 2017

af

af

Marie Theilmann

d. 6. okt. 2017