Det er en fin og stilsikker generationsroman, den islandske S.S. har skrevet. Hun er født i 1950, debuterede allerede som 19-årig og skriver både lyrik, prosa og dramatik. På dansk foreliggerTidsrøveren fra 1992. Den nye roman handler om et kærlighedsforhold mellem Samanta og Hans, begge 29 år, begge moderne storbymennesker engagerede i karrierer og kærester. De mødes et unavngivetsted i udlandet, mens de hjemlige islandske lokaliteter alle nævnes ved navn. Deres forhold udvikler sig til en lidenskabelig affærde igennem 3 år, men alligevel formår de ikke at vælge dettefremfor de forhold, de iøvrigt er engagerede i. Udover dette hovedtema følger vi andre forhold, f.ex. forældrenes succesægteskab og elskerens skilsmissetraume. Bogen giver et levende ogoverbevisende billede af nutidsliv i Reykjavik med alle de tidstypiske træk og giver så i tilgift en umiskendeligt islandsk tone og karakter. Bogens titel refererer til det indledende citat somsiger, at fiskenes kærlighed er kold,som fiskene selv, men bogens indhold derimod er alt andet end koldt. Omslagets collage passer fint til bogens øvrige høje kvalitetsniveau.