Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Flagrende Winnie


Beskrivelse


Heksen Winnie laver cirkus, flyver rundt i en sæbeboble, graver efter skatte og tager på flagermusejagt for at lave en god og saftig flagermuseburger. Men som sædvanligt går intet helt som planlagt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. okt. 2015

af

af

Jeanette Thisted Villadsen

d. 26. okt. 2015

Sjov højtlæsningsbog med 4 finurlige og sjove historier om den skøre heks Winnie og hendes kat Wilbur. Til de 6-9-årige, der kan lide et godt grin.

9. bog i serien om heksen Winnie og katten Wilbur. Bogen indeholder 4 forskellige historier, alle illustreret med sort hvide tegninger. I første historie møder vi Winnie efter et besøg i cirkus. Hun beslutter at lave sit helt eget cirkus, men det går ikke helt som planlagt. I den anden historie er der larm allevegne, så Winnie får den geniale idé at trylle en fredfyldt sæbeboble frem, hvor hun kan sidde og nyde stilheden. Men hvordan Søren skal hun nu komme ned igen? I tredje historie har Winnie og Wilbur været på besøg på byens museum og begiver sig afsted for at finde deres helt egne skatte. I den sidste historie får Winnie og Wilbur middagsgæster og vil gerne servere flagermusburgere, men det kræver lige at de kan fange nogle flagermus og med deres held, kan vi næste regne ud hvordan det går.

Fire skæve, sjove og tilpas skøre historier, der vil more både børn og voksne.

Denne bog minder i høj grad om de tidligere bøger om Winnie, så er de ikke allerede læst, er det bare om at komme i gang. Ellers kan anbefales Charlotte Fleischers serie "Den Lille heks", fx Den lille Heks i grotten.