Spil / racerspil

Flatout - ultimate carnage


Beskrivelse


Racerspil. Spillet indeholder forskellige klasser, fra store og tunge biler til hurtige racerbiler, hvor man skal køre djævelsk stærkt for at komme først i mål. En væsentlig del af spillet, består i at lave så meget ravage, som muligt på banen, da man kan køre direkte ind i modstandernes biler.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2008

af

af

Martin Mørup

d. 7. aug. 2008

Dvd-rom. Flatout - ultimate carnage er ikke just sidste nye køreskoleteori, men derimod et vanvittigt racerspil, hvor det handler om at komme først med alle midler. Spillet indeholder forskellige klasser, fra store og tunge biler til hurtige racerbiler, hvor man skal køre djævelsk stærkt for at komme først i mål. En anden væsentlig del af spillet, består i at lave så meget ravage som muligt på banen. Man kan fx køre direkte ind i modstandernes biler for at optjene nitro, der bruges til at sætte ekstra turbo på bilen. Spillet indeholder en del store baner med alt fra øde ørkener til store skove. Man kan også køre lige igennem et indkøbscenter, hvor varerne fungerer som forhindringer. Alle banerne er designet, så man skal undgå fx olietønder, bildæk og vejskilte, der ligger og flyder overalt. Som i så mange andre spil i denne genre, skal man vinde løb for at optjene penge, som derved kan bruges til bedre biler og opgraderinger. Først starter man med en gammel øse, men senere kan man skabe sig et sandt monster af en bil. Gameplay virker upåklageligt, da racerbilerne lystrer ens mindste vink mht. køreegenskaber. I singleplayer delen kan vælges imellem op til 48 biler og 39 baner i 6 forskellige miljøer. Online kan man dyste med op til 8 andre spillere verden over. Spillet er ikke for sarte sjæle. Man skal bevidst køre ind i modstanderne for at få point, og man kan smadre stort set alle ting på banen. Men det er med til at pace spændingen i spillet og adrenalinen op i det røde felt. Jeg mener, at spillet kan afvikles af unge fra 16 år og op pga. voldelige scener. PEGI påpeger, at vold forekommer og at spillet er uskadeligt for børn fra 12 år. Sprog: engelsk.