Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Flere af de bedste historier med Rasmus Klump


Beskrivelse


Billedbog med 7 historier om Rasmus Klump og hans venner. Der er fart på, når Rasmus Klump, Pingo, Skæg og vennerne tager på opdagelse til nær og fjern. Alle udfordringer klares med højt humør og pandekager.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. feb. 2013

af

af

Bo Knudsen

d. 11. feb. 2013

Samlet udgave af 7 billedbøger udkommet mellem 2001 og 2011. Glad og uforpligtende underholdning for de ca. 3-6 årige. Stor tyk bog med indbydende forside.

Rasmus Klump er med sine over 60 år på bagen en institution i dansk børnelitteratur. Elsket af mange (børn) og hadet af en del (voksne). Klump er kommet for at blive, og de senere års mange billedbøger har gjort meget for dette. Ja, og selvfølgelig film, pc-spil og al den merchandise, der kan købes. Her er en samlet udgave af 7 billedbøger udkommet mellem 2001 og 2011. Per Sanderhage står for det meste, tekst til 3 og tegninger til 6 af bøgerne. Herudover bidrager 4 andre tegnere og en enkelt forfatter. De fleste af tegnerne er tro mod Carla og Vilhelm Hansen, der stod for den originale tegneserie. Det er egentlig kun Rasmus Klump i Tivoli, der falder igennem med sine flade tegninger og grelle farver.

Formatet er lidt større end i de oprindelige billedbøger, men ellers er der ingen forandringer. Bogen ligner forgængeren De bedste historier med Rasmus Klump, 2009, der er en tilsvarende samling af billedbøger.

Stor og indbydende samling. Fans skal nok få øje på bogen, der har en appellerende forside og en imponerende størrelse.