Bøger / faglitteratur til børn / hækleopskrifter

Flere hæklede dyr


Beskrivelse


Hækleopskrifter på små dyr i den japanske stil amigurumi - husdyr, skovens dyr og eksotiske dyr - samt ideer til variationer og anvendelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2011

af

af

Katja Larsen

d. 11. nov. 2011

En bog til hækle-entusiaster, både børn og voksne - måske især piger og kvinder.

Dette er Maja Hansens anden bog om hæklede dyr i den japanske stil, amigurumi. Igen er det søde figurer på 5-15 cm, der har fået hver sit eget navn, som fx Freja Får, Gert Gravhund og Vagn Vortesvin. Denne gang videreudvikler Maja Hansen figurerne, så der ved simple ændringer i opskrifterne kan laves rangler og magnetdyr. Materialer, mønster og teknikker gennemgås, og når først nødden er knækket, er opskrifterne lige til at gå til.

Maja Hansen har tidligere skrevet Hæklede dyr som har samme layout og opbygning. Vi hækler sjove amigurumier : lette at lave, svære at lægge fra sig er nyeste skud på stammen om amigurumi og de tre bøger supplerer hinanden godt.

Lånere, der har haft glæde af Maja Hansens første udgivelse om hæklede figurer i den japanske stil, amigurumi, vil helt sikkert også finde disse opskrifter inspirerende.