Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Flere på én pind - fra tå til top


Beskrivelse


Vejledning i strikketeknik til at strikke to strømper samtidigt på én rundpind. 10 opskrifter på strømper i skostørrelse 19 til 45.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. aug. 2012

af

af

Camilla Sejerøe

d. 8. aug. 2012

En lille, kvadratisk strikkebog med opskrifter på sokker i næsten alle størrelser. Det særlige er, at der her strikkes to sokker på en gang.

Lene Randorff er strikker, har sin egen garnbutik på nettet, og designer selv mønstre. Hun beskriver den specielle teknik efter bedste evne, men det, det gør det hele brugbart er de QR-koder, der er knyttet til 6 videoer på Youtube. Her viser forfatteren stille og roligt hvordan man gør, så det bliver til at forstå for alle. Grunden til at hun bruger en hel lille bog på konceptet er, at hun her viser den samme opskrift 6 gange i 6 forskellige størrelser.

Randorff har tidligere udgivet To på én pind - fra tå til top, hvor hun også beskriver metoden, men kun i én størrelse og med billeder. Desuden har hun udgivet opskriftsamlingen Hvid med otte opskrifter til ham og hende.

En lille, kvadratisk strikkebog som denne har det med at forsvinde i samlingen - omvendt er bogens QR-koder et scoop, og man kan kun komme ind til videoerne, hvis man har dem. Der er stof til mange glade sokkestrikkere.