Bøger / faglitteratur / opskrifter

Flere suveræne salater og brillante buffeter


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. okt. 2003

af

af

Birgitte Bornæs

d. 17. okt. 2003

De to forfattere er begge uddannede køkkenledere og har siden 1991 høstet erfaringer med maden i Floras Kaffebar og Amokka i den trendy københavnske caféverden - erfaringer som er resulteret i udgivelserne Suveræne salater og brillante buffeter, 1997 og 2003, Geniale gryderetter og superbe supper, 2001, og Kaffeslabbberas, 2002. Her forfølger de succesen med en opfølgning, som bortset fra at den er blevet ternet udenpå, er meget parallel til Suveræne salater og brillante buffeter, både med hensyn til udseende og udstyr, og som har den samme uhøjtidelige og lettilgængelige tilgang til det moderne cafékøkken serveret hjemme. Rodfrugterne fører an: salater med rødbeder, kål, kartofler og andre rodfrugter, pasta- bulgur- og bønnesalater og også grønne salater, tomatsalater o.s.v. og heri mange "etniske" krydderier og specialiteter. Buffet-afsnittet har opskrifter på buffetretter med fisk og kød samt buffetbrød og -kager, og bogen slutter med forslag til sammensætning af 12 buffeter - med tema eller sæsonbestemt. Som det ses er bogen så lig forgængeren at brugen af dén vil give et kraftigt fingerpeg om efterspørgslen.