Musik / rock

Floating


Anmeldelser (5)


Lydtapet

d. 10. juni 2014

af

af

Rikke Graff-Nielsen

d. 10. juni 2014

"De 9 sange på Floating indhyller lytteren i et drømmende og melankolsk univers, fremkaldt af fremtrædende rytmer og skrøbelige vokaler. Det er tydeligt, at det er musikken, der skal lægges mærke til.Der er et par instrumentalnumre på albummet, hvor musikken virkelig kommer til sin ret. De passer underligt godt ind på albummet, og man lægger næsten ikke mærke til, at der slet ikke er blevet sunget, før nummeret næsten er ovre. Generelt set virker musikken på Floating på en gang afslappende, stressende og frustrerende. De mange forskellige melodier fra de enkelte instrumenter spiller indimellem hinanden, og man ved ikke hvilken man skal fokusere på, men som helhed fungerer det fantastisk".


Gaffa [online]

d. 2. juni 2014

af

af

Michael Jose Gonzalez

d. 2. juni 2014

"Bedst som man gik og troede, at Sleep Party People nok havde presset citronen til det yderste, hvad interessante udforskninger af deres unikke univers angår, kommer Floating som et absolut modbevis herpå. For ikke alene er albummet en fortryllende sonisk oplevelse, det er også en samling dragende og ikke mindst fængende sange, hvor den gode melodi og det sfærisk og underspillet storladne går hånd i hånd".


Soundvenue

d. 27. maj 2014

af

af

Frederik Buhl Kristensen

d. 27. maj 2014

"Sleep Party Peoples tredje album er det største skridt, eksil-bornholmeren har taget væk fra sit ensomme hul. Varemærket, kaninvokalen, optræder kun på et enkelt nummer, og lyden er blevet større, mere organisk, med mørke, shoegazede drømme, opbygget af pacende trommer og skurrende guitarer og synthesizere. Desværre flyder organismerne for meget sammen, når de repeterende melodier efterlader numrene med for få særtegn. Man savner nogle af de elektroniske og rockede eksperimenter, som særligt det forrige album, 'We Were Drifting On a Sad Song', excellerede i. De kommer heldigvis kortvarigt i overflod".


Politiken

d. 2. juni 2014

af

af

Joakim Grundahl

d. 2. juni 2014

"Alle instrumenter er indspillet af Batz i en kammermusik med stadionrockens udsyn. Trommer med løst skind og fiskekutterbas med fast kurs mod solnedgangen. Mew lyder som et forbillede for formatet, mens ledemotivet kunne være 'Twin Peaks' med Julee Cruise bag mikrofonen. Jeg savner et gearskifte undervejs, men jeg bliver aldrig træt af den kælne vokals smukke melodier, der gør hvert vers til meget mere end fyld mellem omkvæd".


Information

d. 30. maj 2014

af

af

Ralf Christensen

d. 30. maj 2014

"Cocteau Twins-guitarlyden breder sig allerede på første nummer på det tredje album fra Brian Batz' denne gang helt eksklusivt solistiske projekt ... Måske er Batz blevet inspireret af det omskiftelige klima i San Francisco, der med sine langsomme angreb af tågemassiver får en omskiftelig dansk efterårsdag til at ligne et lystspil. I hvert fald har hans sangskrivning udviklet sig, den er ikke længere tilfreds med de æteriske olier, som den sniffede sig selv så heliumhøj på tidligere".