Flod er en fjern planet på størrelse med Jorden. Der findes kun én rigtig ø på Flod, resten består af hav, hvor sammenfiltret tang danner store flåder, der bebos af mennesker. Pigen Arabringes af Cro, en talende havskildpadde, til en anden tangø, hvor hun møder drengen Bjo. De to unge ønsker at blive trolovet, men det nægter øens styrmand, fordi de to unge er fra samme havstrøm.Da de når til Zpinagra, den kæmpestrømhvirvel, hvor tangøerne med uregelmæssige mellemrum mødes, afgør styrmændene, at børnene skal skilles, og de vælter Cro om på ryggen og skubber den væk.Børnene svømmer ud på en lille øde tangø for at lede efter Cro, men det bliver til sidst Cro, der må frelse dem fra et voldsomt uvejr. Cro har udvalgt børnene til at bryde tabuerne og drage tilFlods eneste ø for àt lære sandheden at kende: at menneskene kom til Flod i et rumskib, der forulykkede og gjorde øen radioaktiv. Øen er nu atter beboelig og rummer mange gode og smukke ting, ogefter en rum tid drager børnene afsted mod tangøerne for at fortælle om deres opdagelse. Den velskrevne og eventyrlige tekst kædes på fineste vis sammen af en mængde jugendagtige pennetegninger iforskellige formater til en smuk og fængslende helhed. Fra ca. 11 år.