» . . . den selvstændige fortsættelse af Du bor i dit navn, hedder det på forlagets spiseseddel. Bogen kan læses udenom 1. delen, men hvorfor springe den over? Vi følger Peter Eje, Amy ogKristian. Peter rejser kloden rundt og finder bl. a. ud af, hvad der skete med hans far i Ostindien, inden han blev dræbt i en japansk krigsfangelejr. Amy har født sit og Peters barn. Kristian erblevet læge. Ingen af de 3 barndomsvenner er lykkelige. Amy har forlovet sig med en ingeniør, men både hun og Kristian venter på, at Peter skal komme hjem. Handlingen holdes sammen af de breve, P.og Kr. skriver til hinanden, afbrudt af skildringer af det miljø, de er vokset op i, og af miljøets mennesker. Af de sidstnævnte er der gode portrætter. Kun det patetiske tungetaleri, Riel nu og daforfalder til, skæm-mer den »underholdnings-genre«, han er på hjemmebane i. Hans erindringsromaner rummer stof til gode filmversioner, hvis det patetiske og banaliteterne blev barberet væk. Rielhar en iagttagelsesevneog en hukommelse, der - når de holdes i tømme - resulterer i en god historie. Nu begynder »serien« at blive spændende: hvor ender Peter Eje - og hvordan? Der må kunneskrives mindst én, højst tre fortsættelser som svar på det spørgsmål.