Som følge af den overvældende omtale i pressen vil det sikkert være de fleste bekendt, at det drejer sig om en ny såkaldt bekendelsesroman, og at bogens hovedperson, teaterdirektøren PeterKlister, muligvis har visse træk fælles med forfatterindens samlever gennem en årrække. For mig at se spiller dette ikke nogen rolle! Bogens hovedperson er en charmerende, talentfuld, forkæletpsykopat, der ved hjælp af sine gode øjeblikke efter tur binder tre kvinder til sig og på det nærmeste ruinerer deres tilværelse med sit nussede sexliv, sin totale udslettelse af deresselvstændighed og sin tilbøjelighed til at tæve dem synder og sammen i fuldskab, eller når han føler sig trængt op i en krog. Bogen er ikke et stort kunstværk, men den er for størstedelensvedkommende godt skrevet, og den behandler et problem, der berører mange kvinder. Jeg synes ikke, at bibliotekerne af misforstået finfølelse skal undlade at købe denne bog. Den har bud til en delmennesker, også udover, eller på trods afsensationen.