Bøger / skønlitteratur / roman

Florence Graces to liv


Beskrivelse


Midt i 1800-tallet får den fattige pige Florence, på uventet vis, et nyt liv i Londons overklasse i en berygtet familie. Kærlighed, skæbne og savnet efter barndommens land fletter sig sammen. For voksne læsere af romantiske slægtshistorier.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. apr. 2021

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 7. apr. 2021

Midt i 1800-tallet får den fattige pige Florence, på uventet vis, et nyt liv i Londons overklasse i en berygtet familie. Kærlighed, skæbne og savnet efter barndommens land fletter sig sammen. For voksne læsere af romantiske slægtshistorier.

Den 13-årige pige Florence Buckley bliver ved et tilfælde tjenestepige for en dag i en fornem husholdning - det ændrer hendes liv for altid. Den forældreløse Florence har særlige evner og har en meget speciel opvækst hos sin bedstemor. Bogen, der er en jeg-fortælling, foregår primært fra Florence trettende år, hvor hun kommer til London. Derefter følger læserne hende gennem en årrække med familiestridigheder, løgne, tugtelse og forbudt kærlighed.

Bogen er en art "My fair lady"-historie om en fattig pige, der skal lære at begå sig i en helt anden socialklasse. Bogen er romantisk og let læst. Bogen appellerer ret præcist til læsere af intrigante, romantiske familiedramaer. Historien er ret tyndbenet og kraftløs, hvis man ikke specifikt er fan af denne genre.

Minder meget om Katrine Wessels serie om Familien Vinther - særligt bind tre: Rosenhavens hemmeligheder. I begge bøger skal hovedpersonen bo hos sine bedsteforældre i England og opdrages meget hårdt. Der indgår også i begge bøger et familiemedlem, der bliver anset som værende tosset.