En jødisk familie får datteren Miriam, og hun får bamsen Mo. Kort tid efter må familien flygte til Sverige fra Hitlers regime og efterlader spædbarnet i Danmark. Bamsen flygter med forældrene og fortæller historien om, hvad der skete. Til højtlæsning for ca. 5-10-årige om et meget alvorligt emne, nænsomt fortalt.
Historien fortælles af bamsen, der ikke helt forstår, hvad der foregår. Der er krig i verden, og Danmark, hvor Miriam og hendes familie bor, er besat af tyskerne. Miriams forældre bliver advaret af familien Due. De sejler med en fiskekutter, men bliver nødt til at efterlade lille Miriam, fordi fiskeren er bange for at spædbarnets gråd vil afsløre de flygtende. Miriam kommer på børnehjem, bliver kaldt Marianne for at skjule at hun er jøde og bliver heldigvis genforenet med sine forældre efter krigens afslutning. Efterord af Dansk Jødisk Museum, med fakta om de danske jøder der flygtede til Sverige i 1943, og de børn der blev gemt væk fra tyskerne under krigen.
Bamsens synsvinkel spejler barnets og er et greb, der gør, at historien bliver til at holde ud. Illustrationerne er collageagtige, hvor historiske fotos og fotos af bamser og dukker blandes med tegninger. Det giver historien et autentisk, historisk præg.
En fantastisk billedbog om et barn på flugt i en unavngiven krig er TrylleblikSimon på flugt. Simon på flugt handler om en 5-årig drengs flugt til Sverige ved samme historiske begivenhedEn fantastisk billedbog om et barn på flugt i en unavngiven krig er Trylleblik. handler om en 5-årig drengs flugt til Sverige ved samme historiske begivenhed.