Bøger / skønlitteratur / roman

Flugten


Beskrivelse


Uden varsel forlader Julia mand og to børn. Hun opmuntres af sin afdøde brors kommentarer til at udleve sine fantasier og møder alle tiders Romeo, der får hende til at gøre op med sig selv og fortiden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

2007

Herlig tragikomisk underholdning med bid og alvor for alle chick lit-elskere, der søger mere af samme slags som Keyes, Weiner og Fielding. Den lækre forside skal nok støtte formidlingen til målgruppen.

Den hollandske forfatters Den lykkelige husmor (2001/51) lægger fint op til historien om den valiumslugende Julia, der forlader ægtemand og 2 børn for at få fred, finde sig selv og prøve noget ordentlig sex. Julia rejser til Portugal, mens hendes kontrolfreak af en ægtemand med mikropenis står tilbage i Amsterdam. Hun kapper snart kontakten til familien, gennemgår omfattende skønhedsoperationer og scorer en underskøn escortmand til tjeneste på ubestemt tid. Julias afdøde bror kommer jævnligt med kommentarer undervejs, og hvad der egentlig skete med ham, og hvorfor Julia ikke bare kan blive en lykkelig husmor, er en af bogens pointer. Bogen er morsom, velskrevet, hurtigt læst og med det tvist af tragedie, der skaber meningsfyldt underholdning.

Denne roman placerer sig i den absolut bedre ende af chick lit-genren, ligesom fx Marian Keyes. Samtidig trækker den en tråd til Fay Weldons En hundjævels bekendelser. Bogen ligger temamæssigt i forlængelse af forfatterens første roman på dansk, der handler om en fødselspsykoseramt kvinde.

Meget underholdende roman om en kvinde i krise, skrevet i den bedste chick lit-tradition med megen humor og megen alvor. Bogen kan anbefales til især kvinder, der vil værdsætte denne moderne, frække hundjævel med det kvæstede sind.


Jyllands-posten

d. 21. sep. 2007

af

af

Katrine Sommer Boysen

d. 21. sep. 2007