Bøger / skønlitteratur til børn / gå på opdagelse

Flunkerne og fabeldyrene


Beskrivelse


Billedbog. Flunkerne er kommet til jordboernes sagnverden. I en fortryllet skov ser de en fæl trold bortføre den lille enhjørning Hjørni. Blandt havfruer, jætter, drager, sagnhelte og mange andre væsner må Flunkerne prøve at befri Hjørni.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. okt. 2018

af

af

Ole Laursen

d. 10. okt. 2018

Flunkerne befinder sig denne gang i vores sagnverden. De har til opgave at befri den lille enhjørning Hjørni. Jagten på de fæle trolde, som har bortført ham, fører dem blandt andet til Atlantis, Kong Arthurs hof og jætterne rige. Her er til rigtig lang tids fornøjelse for 5-8-årige.

Som med de øvrige Flunkebøger skal der løses forskellige opgaver. Man skal dels finde Hjørni og hans forældre, dels finde 8 særlige flunker gennem hele historien og dels finde bestemte flunker og fabeldyr på hvert opslag. Desuden opgaver og gåder. Barnet, og den voksne, kan undervejs i læsningen lære lidt om sagnvæsner og -figurer. For eksempel præsenteres kort 18 figurer fra den græske mytologi.

Der er endnu engang lagt op til lang tids underholdning og lidt introduktion til sagnfigurer fra det meste af verden. Børnene vil ikke blive skuffede over denne nummer 32 blandt flunkebøger og dens mange flotte opslag med rigtig mange detaljer, som lægger op til koncentreret fordybelse og flow hos barnet. Lækker forside med Flunkerne og fabeldyr og enhjørningen Hjørni i centrum.

50 overraskelser i dragernes land er med fabeldyret dragen i en gå-på-opdagelse- og opgavebog, men ikke med andre fabeldyr.



Informationer og udgaver