Bøger / faglitteratur til børn / fotografier

Fly


Beskrivelse


Billedbog med fotografier af forskellige flyvemaskiner, man kan se i det danske luftrum, lige fra helikoptere, paraglidere, svævefly, jagerfly, vandfly til trafikfly, med en kort fortællende tekst.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. sep. 2016

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 13. sep. 2016

Billedbog med farvefotografier af fly og helikoptere for børn på 4-7 år.

Der er 22 farvefotos af fly eller helikoptere, 1 foto pr. side med en tekst på 2 linjer, der beskriver flyet eller situationen. Der er fx Forsvarets Hercules transporter-fly og en helikopter fra søværnet. Der er også gammelt et dansk ambulance-fly og et af flyvevåbnets F-16 fly, samt en dansk vandflyver, der er i tjeneste mellem Aarhus og København. Der er også udenlandske fly, fx det tyrkiske luftvåbens opvisningshold, en paraglider og en luftakrobat - en wing walker. Fotograf og forfatter kendes også for bogen Eriks nye mejetærsker fra 2016.

Det er rigtig godt at bogen medtager fotos af helikoptere og fly, som kan ses i det danske luftrum, fx en lægehelikopter. Billederne er skarpe, og af rimelig kvalitet. Desværre er teksten ikke engagerende og sproget virker lidt svært og knudret. Teksten passer i nogen grad derfor ikke helt til målgruppen, der angives på bogens bagside til at være fra 4 år, men billederne passer rigtig fint til aldersgruppen, og med en voksen formidler der gør teksten mere mundret vil bogen interessere mange børn, nok især drenge og deres bedsteforældre.

Denne bog ligner Flyvemaskiner, både i format og opbygning, som dog nok fungerer indholdsmæssigt - hvad teksten angår - lidt bedre til målgruppen end denne nye bog.