Bøger / faglitteratur

Flygtige forhold : om ledelse af medarbejdere mellem pædagogik, kærlighed og leg


Beskrivelse


Om hvordan forestillingen om konstant forandring bliver ved med at udfordre forholdet organisation/medarbejder.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 2012

af

af

Jytte Bræmer

d. 5. jan. 2012

Bogen henvender sig til ledelsesteoretikere, undervisere og studerende på universitetsniveau indenfor ledelses- og organisationsudviklingsområdet.

I en tid, hvor forandring er nøgleordet i al organisationsudvikling, overlades det i høj grad til medarbejderne selv at tage ansvar for egen rolle og egen position på arbejdspladsen. Denne selvindmeldelse i organisationen medfører for den enkelte medarbejder en forventning om ægte engagement og autenticitet, og efterlader et regime, hvor medarbejderforholdet får karakter af intimitet, og fyringer en karakter af skilsmisse. Denne kærlighedens diskurs i organisationerne er ikke kun et pres for den enkelte medarbejder, men udgør også en fare for organisationen. Medarbejderne bliver for afhængige af deres arbejde og er dermed samtidig en mindre kritisk og innovativ kraft. Bogen hviler på bl.a. Luhmanns teori om magt og iagttagelser, og hele tilgangen er præget af den systemiske tænkning. Den er på et højt abstraktionsniveau, nytænkende og berører det almindeligt kendte fænomen i nutidens arbejdsmarked, hvor der stilles brede og ofte mere udefinerbare forventninger til arbejdsstyrken. Den hører til blandt mange teoretiske analyser af samfunds- og organisationsudvikling.

Forfatteren, der er professor på CBS, er en kendt og flittig bidrager til moderne ledelsesfilosofi og -teori. Denne ligger indholdsmæssigt i forlængelse af hans egen Kærlighed og omstilling, 4. opl., 2002.

En teoretisk bog om moderne ledelse og organisationstænkning.


Danske kommuner

Årg. 43, nr. 15 (2012)

af

af

Søren Thorup

Årg. 43, nr. 15 (2012)