Til søfartsinteresserede.
Over jul og nytår 1951-52 stod kaptajn Kurt Carlsen for et intenst drama gennem 13 døgn ombord på "Flying Enterprise", før skibet endelig kæntrede i Den engelske Kanal. Stædigheden gjorde ham verdensberømt, men den massive redningsaktion med de mange flådefartøjer satte spekulationer i gang om lasten. Bjarne Bekker fortæller her om sit møde med kaptajnen 1976 og lader gennem sine briller læseren opleve forliset på tredje hånd via Carlsens personlige beretning gennem samtaler, film og billeder. Bogen er mættet med detaljer og personlige tangenter fra alle involverede. Fremstillingen er ofte fragmentarisk springende og kan fremstå lidt ustruktureret, så det som læser kan være svært at bevare overblikket over trådene både i dramaet og Carlsens lidt højstemt formidlede historie: Barndommen i Helsingør, faderen, moderen og familien, hustruen Agnes, hans karriere og løst og fast fra relaterede mennesker til Carlsen og det spændende drama for 60 år siden. Og så hemmeligheden om lasten af zirconium, der gik tabt og forsinkede bygningen af verdens første atomdrevne ubåd med et halvt år. Bogen er flot illustreret med et væld af billeder fra samtaler og forlis bl.a. minut-for-minut fotos af skibets dødskamp.
Intet nyere i bogform om Carlsen og hans skib.
En kalejdoskopisk rigt illustreret bog med Bjarne Bekkers meget personlige indtryk af historien og menneskene i det søfartshistoriske drama med den stædige kaptajn Kurt Carlsen på det skæve skib "Flying Enterprise".