Bøger / faglitteratur

Flyvefærdig : en guide til voksenlivet


Beskrivelse


En guide til hvordan man bliver voksen, og tackler de mange emner som hører til som f.eks kærlighed, sex, venskaber og at flytte hjemmefra.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2016

af

af

Laura Michelsen

d. 3. juni 2016

Nu bliver det lidt nemmere at forlade barndommen og flyve fra reden. Med denne bog i hånden er unge godt hjulpet på livets vigtige fronter.

Psykolog Ulla Dyrløv har skrevet bogen i samarbejde med sin 24-årige datter. Målet med den er at forsøge at foregribe nogle af voksenlivets kriser og udfordringer, at klæde de unge bedre på til at træde ind i de voksnes rækker - uden løftede pegefingre eller tabuer. Den kommer omkring både praktiske og følelsesmæssige udfordringer i forbindelse med venskaber, kærlighed, sex, sundhed og det at flytte hjemmefra. Første kapitel er viet den ofte sårbare identitetsdannelsesproces og sidste kapitel livet i spotlight, som flere unge i dag søger. Alle kapitler indledes med en opsummering af vigtige pointer fra den efterfølgende tekst. Gennem hele bogen er der citater fra unge, der deler deres erfaringer.

Det her er lige den bog jeg selv manglede, da jeg var i den flyvefærdige alder. Den er relevant, velskrevet, seriøs og i øjenhøjde med sit unge publikum. Størrelsen og lay-outet er overskueligt, og opsummeringen af de vigtige punkter fungerer godt som overblik over og appetitvækker til resten af teksten, hvilket vil være en fordel for dem, der ikke er så læsevante. En super hold-i-hånd bog til flyvefærdige unge.

Der findes ingen anden titel, der på samme måde kommer hele vejen rundt om emnet. Andre titler koncentrerer sig enten om det at flytte hjemmefra eller krop og seksualitet.