Bøger / faglitteratur til børn

Flyvemaskiner


Beskrivelse


Billedbog. Farvefotos af store og små fly i forskellige situationer i luften og på landjorden. Der er blandt andet helikoptere, en gyrokopter, svævefly, veteranfly, en zeppeliner og den store Airbus 380.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2010

af

af

Lars Larsen

d. 8. sep. 2010

Sprogstimulerende billedfagbog til samtale og billedlæsning til de 3-6-årige i den pegebogslignende serie Se her -.

Efter et par bøger om dyr er serien vendt tilbage til maskinerne. Denne gang flyvemaskiner og den erfarne flybogsforfatter Ole Steen Hansen står for både tekst og fotos. Udstyr og layout er det velkendte: Efter en introduktion til bogens emne følger 22 sider med skarpe billeder af store og små fly i forskellige situationer i luften eller på landjorden. Der er helikoptere og en gyrokopter, svævefly, veteranfly, en zeppeliner og andre spændende fly. Teksten begrænser sig til 1-2 korte linjer under hvert billede, men den er skrevet med engagement og formår alligevel at give supplerende stof til samtalen om billedet.

Svarer i layout og udstyr til seriens øvrige. Senest Heste (10/38). Bortset fra Inger Tobiasen Fly i luften, (10/16), der dog primært henvender sig til de 1-3-årige, er der ikke mange bøger om fly til målgruppen.

En billedbog uden megen tekst til billedlæsning og samtale for de 3-6-årige.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lene Kristiansen

d. 18. dec. 2018

Der er for alvor ved at blive trængsel i luftrummet over billedbøgerne. I hvert fald kommer der bøger om flyvemaskiner i øjeblikket. Anskuet fra forskellige synsvinkler, - som arbejdsplads,som transportmiddel, og her som visuelt nydelsesmiddel. Bogen udkommer i Klematis pegebogsserie og er i udstyr og opbygning som f.eks. Lastbiler, med 1 fly pr. side. Først de små, dels privatfly,dels arbejdsfly, dernæst en række passagerfly fra de mindre propelmaskiner til concorden. Sidst 2 helikoptere og 2 militærfly. Tekstledsagelsen er minimal. Nævnt er kun typen plus een ekstraoplysning, f.eks. 'privatfly' eller '149 passagerer'. Lidt ældre læsere end de tilhørende pegebogsalderen, ville nok have sat pris på lidt flere facts. Tekst er der i Schyttes Kender du deflyvemaskiner, men kun om 10 maskiner. Her er der 24, flot præsenteret, de fleste fotograferet på landjorden. Publikum vil nok være at finde fra godt 2 år.