Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Fodboldbrødre - en ny spiller


Beskrivelse


Brødrene Pep og Johan er supertalentfulde fodboldspillere - nok de bedste på holdet. Men så kommer der en ny fyr til klubben, og han ser ud til at være endnu bedre. Er der mon stadig plads til Pep og Johan?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. feb. 2018

af

af

Jesper Holtoug

d. 7. feb. 2018

To nye fodboldbøger i serien om brødrene Pep og Johan og deres særlige evner på banen. Især for fodboldinteresserede mellem 8 og 12 år.

To nye bind i serien "Fodboldbrødre", som er en del af "Læseklub"-serien i den mellemste sværheds-gruppe. I "En ny spiller" får de to talentfulde brødre konkurrence på banen af en ny dreng, som viser sig at være rigtig god. Faktisk så god, at den nye spiller bliver udtaget til træning i hollandske Ajax. I "Til Ajax" skal Pep og Johans klub netop til Ajax for at spille en træningskamp, og de to fodboldbrødre skal bo hos deres gamle holdkammerat. Bogen er fuld af billeder, og sværhedsgraden er lix 12.

To udmærkede fodboldbøger som især beskriver de tekniske, taktiske og hverdagsagtige sider af fodboldlivet. Alligevel bliver følelser som misundelse og ærgrelse også en del af fortællingen, men på en enkel og ligefrem måde - og det er helt klart det handlingsprægede og realistiske drengeliv, som er motoren i de to fortællinger. Også sprogtonen og stemningen i billederne er enkel og virkelighedsnær. Bøgerne i serien læses bedst i rækkefølge.

Der findes masser af andre fine, realistiske fodboldserier, som ikke adskiller sig afgørende fra denne. Som eksempler kan nævnes serierne: "Mål!","FC Mezzi", "Drømme & driblinger" og den lidt sværere: "Ørnene".