Bøger / faglitteratur / biografier

Fodboldsvindleren


Beskrivelse


Om brasilianeren Carlos Kaiser (f. 1963) der i sin lange karriere som professionel fodboldspiller aldrig spillede en officiel kamp, men alligevel formåede at svindle sig til kontrakter med store klubber ved hjælp af røverhistorier, charme, og selvtillid.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juni 2018

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 4. juni 2018

Læs den fascinerende beretning om brasilianeren Carlos Kaiser som gennem mere end 20 år fuppede alt og alle til en karriere som professionel fodboldspiller uden nogensinde at betræde grønsværen i en professionel kamp! Guf for fodboldfans.

Tiden for svindlen er Rio de Janeiro i Brasilien i 1980'erne og i 1990'erne. Bogen fortæller om Carlos barske og fattige opvækst. Han blev født 1963 i Porto Alegre i det sydlige Brasilien som Carlos Henrique Raposo. Hans mor "bortadopterede" ham ved at bede en fremmed kvinde holde øje med babyen Carlos i 5 minutter, og aldrig vende tilbage. Carlos karriere som professionel fodboldspiller og svindler starter i 1973, hvor han bliver opdaget og inviteret til en prøvetræning i klubben Botafogo. Om det skriver forfatteren: " Prøvetræningen hos Botafogo var med til at så frøene til et alter ego med en overflod af arrogance og attitude." Carlos tog sig øgenavnet Kaiser inspireret af den tyske legende "Kaiser Franz Beckenbauer". Igennem karrieren skaffede Carlos sig med frækhed og løgne, charme, selvtillid og lækkert hår, den ene klubkontrakt efter den anden, uden nogensinde at spille en kamp.

Fascinerende og anderledes fodboldportræt, som også understreger fodboldens betydning i Brasilien som en vej ud af fattigdommen.

En andet spillerportræt, dog uden svindleraspektet, men som også fortæller om fodbolden som frigører fra fattigdom i Brasilien er fx Neymar - den brasilianske drøm.