Bøger / skønlitteratur til børn

Før Ida sover


Beskrivelse


Billedbog. Ida ligger i sin seng og skal sove, men hun tænker meget på hvor man går hen når man sover. Giraffen Ebbe lover at passe godt på hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juli 2017

af

af

Morten Halskov Jensen

d. 18. juli 2017

En lille lykkefe, følelsen af jalousi og spørgsmålet om "hvor man går hen når man sover", er alt sammen en del af Idas verden. For børn i alderen 2-4 år, der kan lide små historie med relation til tanker og oplevelser fra deres egen hverdag.

To billedbøger om lillepigen Ida. I "Ida og lykkefeen" føler Ida sig lidt udenfor, da hendes bedste ven Kalle leger med kusine Vigga. Ida tager nogle af de hvide sten, som de leger med. Da Ida igen sidder for sig selv, er lykkefeen ikke længere i hendes lomme. Vigga kommer over til Ida, men hvad er det hun har med i hånden? I "Før Ida sover" ligger Ida i sin seng og skal sove. Hun tænker på hvor man går hen når man sover? Hun spørger giraffen Ebbe, og selv om han siger, at Ida ligger i sin seng hele natten, så kan Ida ikke forstå det. Om natten har hun både spist en blomme og været et uhyggeligt sted med mørke skygger. Ebbe lover at passe godt på Ida, mens hun sover. Næste morgen har Ida alligevel oplevet noget mens hun sov. Illustrationer i farver.

To søde og reflekterede fortællinger fra en voksen-fri hverdag. Teksten er enkel og let at læse højt. Der sker rigtig meget i illustrationerne, som er holdt i dæmpede farver og i en enkel streg fuld af stemning, mimik og følelser.

Der er flere bøger i serien med Ida, fx Ida er stilleIda og blæsten eller Ida og blæsten. Forfatter og illustrator er kendt i børnebiblioteket - måske mest for illustrationerne til serien med drengen WilliDer er flere bøger i serien med Ida, fx Ida er stille eller . Forfatter og illustrator er kendt i børnebiblioteket - måske mest for illustrationerne til serien med drengen Willi.