Line Knutzon (f. 1965) har på få år markeret sig som et af de mest lovende nye dramatikernavne her i landet Hun har bl.a. markeret sig med stykket De Usynlige Venner på Det Kgl. Teater i 1992,samme år som Splinten i hjertet blev vist som TV-teater. Først bli'r man jo født blev uropført på Aarhus T eater, Stiklingen, i år. Og stykket viser Line Knutzons egenart som dramatiker. Hunstiller med et galleri af ganske sære eksistenser, som hun her spiller ud i forskellige konstellationer, afprøver muligheder og reaktioner. Handlingen udspilles i en slags stiliseret virkelighed -i det omfang der er tale om en handling - og replikkerne er skæve, overraskende, svinger ofte helt ud i det groteske. Personerne og deres handlinger, replikker er ofte komik, snak om ingenting,tåbeligheder - men det hele er også hjerteskærende, gribende. Som Astrid Saalbach er Line Knutzon et realistisk bud på en løftende fornyelse af dansk dramatik.