Først nu forstår jeg intet

Den kendte skuespiller Pernille Højmark fortæller om en nuværende krise, der får hende til at huske tilbage på sin barndom og ungdom. For læsere af erindringer om de kendtes liv på godt og ondt.

Pernille Højmark er født i 1960. Hendes far var jurist og moderen psykolog, og de var begge påvirket af tidens opbrud og strømninger på godt og ondt, hvilket prægede Pernilles og hendes søsters barndom. I en periode boede de som børn på Grønland alene sammen med deres far, hvor de måtte klare sig selv, mens faderen forsvandt ind i alkoholens mørke. Han begik selvmord i 1973, og moderen døde i 1982. Erindringerne skifter mellem nutid og fortid. Pernille er efter sin anden skilsmisse i krise og rejser først til Brasilien og derefter Tanzania for at finde ro til at skrive og se tilbage på sit liv. Hun slutter beskrivelsen i 1983, hvor hun blev færdig som skuespiller. Det er en god struktur med flashback mellem nutid og fortid, selv om vi stadig har ca. 30 års liv til gode, men sproget er ujævnt med gentagende detaljer.

Anne Linnet: Testamentet, er også åbenhjertige erindringer. Helle Hertz: Kys og klaps er erindringer fra et langt liv.

Skuespillerens erindringer om sin barndom og ungdom er præget af svigt, fest, alkohol og kærlighed. Den spontane pige tager for sig af livet, men selv om hun tilsyneladende fortæller det hele, bliver det hele lidt i overfladen, fordi det ujævne sprog og den snakkende form ikke formår at løfte eller at formidle smerten og lykken.

Læs hele vurderingen