Første søndag resten af livet

Hudflettende, ømt og selvudleverende. En hjertekrampende proklamering, der borer dybt i livets sorte materie med glimt af lys og kærlighed som eksistensgrundlag. For læsere af kvalitetslyrik og prosadigte.

Ekspressionistiske digte og korte tekster om livets smerte, der glimtvis forsødes af stor kærlighed. Der er hilsner til konkrete personer og referencer til fx Tintin og Emily Dickinson. Virkelighedens sorger og trængsler fortælles med selvskabte metaforer og ærlige sindbilleder, som fx: "Barnløse nætter / hvor hjertet rager frem fra brystet / et skrællet æble rakt frem / i hænderne på en abe". Der er både observationer af mennesker og omgivelser, såvel som personlige selvrevsende indsigter. Punktummer og mellemrum bruges som understregninger, fx på forsiden: "Dybt. sår må den grave / so. m vil begraves. i det". Samlingen er upagineret, forsiden er et digt og bagsiden er en teknisk tegning af en coltrevolver, hvor hver enkeltdel på våbnet er fra Pauls 1. Korintherbrev, kapitel 13: "...men størst af alt er kærligheden".

Wauw og gulp! Et overraskende billedsprog og en oprigtighed, der er hjerteknusende og tvinger læseren til at se ind i sig selv. Nogle af digtene føles næsten som lignelser og sætter sig fast i læserens nervesystem: "Jeg har mistet min retning / Min vej er væk". Tilværelsen er ikke let, men den er det værd og ligeså er dette fremragende manifest.

Kvalitetsdigtere, der ligner, er Theis Ørntoft, Jens Kæmpe og Morten Chemnitz.

Læs hele vurderingen