Bøger / faglitteratur

Fold & pynt med servietter


Beskrivelse


Ideer og inspiration til servietfoldning og pynt til fester og højtider.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. okt. 2004

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 15. okt. 2004

Kendetegnende for Svend Ahnstrøms efterhånden mange bøger er, at de er lige til at gå til. Der er enkle og klare instruktioner, og selv om modellerne primært er for voksne, vil en del af dem også kunne laves af større børn. Alle modeller er vist på et farvefoto og med stregtegninger af foldningen, og der er skabelontegninger til pynten i fuld størrelse. Det er forfatterens 3. bog om at folde servietter. Først kom Servietbogen, 1997 og så kom Festlige servietter, 2000, og der er enkelte gengangere fra de tidligere bøger. Som noget nyt har han her i denne bog valgt også at vise tilbehør, bordkort, udsmykning på lys og anden pynt, sammen med servietten. Nogle af de større foldninger kræver stofservietter, men der er også mange, der sagtens kan laves af papirservietter af en god kvalitet. Der er servietfoldninger af mange sværhedsgrader, fra de helt enkle, som foldes en enkelt gang eller rulles til de større foldninger, som en asiatisk vifte eller åkanden. Vi har mange bøger om at folde servietter, men i perioder er de jo også meget efterspurgt, så selv om nogle af modellerne er set før, er jeg sikker på, at bogen vil blive brugt.