Bøger / faglitteratur / avisartikler

Folk og fæ på glatis : sandfærdige historier fra en svunden tid


Beskrivelse


Humoristiske hverdagshistorier om almindelige folk. Historierne fortælles via avisartikler fra danske dagblade i perioden 1789-1920. Til dem, der elsker en god anekdote.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2021

af

af

Thomas Glud

d. 19. nov. 2021

Humoristiske hverdagshistorier om almindelige folk. Historierne fortælles via avisartikler fra danske dagblade i perioden 1789-1920. Til dem, der elsker en god anekdote.

"Folk og fæ på glatis" af Mads Byskov, som har stået for det grafiske og Jan Patrick Skaarup, som har har stået for det tekstlige er en samling historier grebet ud af danske dagblade i perioden 1789-1920. Historierne er delt op efter emne fx lov og orden, problemer med promillerne, i krig og kærlighed osv. De har ofte et let humoristisk twist, der understreges gennem Mads Byskovs illustrationer, men indeholder også originale snit fra de aviser, som teksten stammer fra.

Det er altid interessant at rejse ind i historien gennem gamle avisklip - det demonstrerer bogen for fulde gardiner. Tilmed får læseren indblik i hvordan verden fungerede med hestevogne, dampskibe og automobiler. Det er fald på halen-humor af den gamle skuffe. Den hverdagslige vinkel er interessant, for vi bruger ofte de gamle aviser til at dykke ned i historiens store begivenheder. Byskovs tegninger med let satirisk islæt gør bogen spiselig, hvis ikke for unge så for lidt ældre læsere.

Kan man lide at dykke ned i gamle aviser findes også Overskrifter fra det 20. århundrede : forsider fra Politiken gennem 100 år - en bog der gør det diametralt modsatte af "Folk og fæ på glatis" men ligeledes lader læseren dykke ned i, hvordan livet så ud i "gamle dage".