Folkets skole : praktisk vejledning for en materiel, teknisk og pædagogisk fornyelse af folkeskolen

Må med skam melde, at navnet Freinet ikke sagde mig en smule, men han viste sig at være medtaget i såvel Psykologisk-pædagogisk ordbog som i Lexikon der Pädagogik. En mere udførlig gennemgang af hans ideer findes i Sofie Rifbjergs: Træk af den moderne opdragelses historie, hvor han ligestilles med navne som Montessori og Decroly. I Bixens debutnummer fra 1971 præsenterer Jens Raahauge den internationale bevægelse, Freinets pædagogik har sat igang. Den tæller nu - 7 år efter Freinets død - 40.000 medlemmer, og 40 lande er tilknyttet organisationen. Gående ud fra disse kendsgerninger, må det være helt oplagt, at CF nu oversættes til dansk. Hans hovedidé er, at skolen udelukkende skal bygge på børnenes interesser og oplevelser. Læreren skal kun virke som støtte og stimulator. Metoden kræver et nært forhold til det lokale miljø og erhvervsliv og veludstyrede værksteder til både manuelle arbejder og sociale, intellektuelle og kunstneriske aktiviteter. Lærebøger er bandlyste. Deerstattes af skoleavis, korrespondance med andre skoler og kartotekskort fremstillet af børnene selv. På mig virker disse ideer slående rigtige. Hvor ofte får vore børn ikke i skolen presset noget for dem aldeles uvedkommende ned over sig?.

Læs hele vurderingen