Medina med det borgerlige navn Andrea Fuentealba Valbak tog folket med storm, da hun sagde "Velkommen til Medina" i 2009. Her blev ung bekendelseslyrik med narcissisme og eksistentiel tomhed som ingredienser udsat for 90'er-dance, når Medina dansede kærlighedssorgerne væk i nattelivet på et album der var både erotisk, glamourøst og lummert. Albummet solgte til platin, og som én af få danske kunstnere, lykkedes det også Medina at få foden ind på den amerikanske dance-hitliste med engelsksprogede udgaver af et par af sine singler. Nu er Medina tilbage, og formlen er stort set den samme: Laber dance-pop blandes med ballader, nu med større vægt på sidstnævnte, og alle i et tilsnit der minder om 80'ernes kystbanerock. Og Medina selv synger som altid forrygende og formår at gøre de banale, men hudløst ærlige tekster troværdige. Spørgsmålet er om folket køber konceptet igen, om Medina er et brand der vil sælge uanset indhold. For nyhedsværdien er begrænset, og siden 2009 er adskillige kunstnere fulgt i slipstrømmen på Medina i kombinationen dance/dansk lyrik - tag blot Xander og Rune RK med Clara Sofie. <i>Time will show</i>.