Kort roman med tre fortællinger om unge, sorg og det at leve med døden helt inde på livet. I tre fortællinger følger vi Otto, Kajsa og en unavngiven kvinde, der alle har oplevet et dødsfald blandt de nærmeste. De små fragmenterede stemningsbilleder vil glæde unge læsere af realistiske romaner.
Vera og Otto er kærester og bor sammen på Nørrebro. Vera er vild med astronomi, og Otto er vild med Vera, og derfor bryder hele hans verden sammen, da hun får modermærkekræft og dør. Kajsa har også oplevet at miste. Nu er hun i Tanzania for at opleve nuet på en ny måde. En unavngiven kvinde er både påvirket af forældrenes skilsmisse og moderens kræftsygdom, en sygdom, der ændrer dynamikken og perspektivet i familien for evigt. Forfatteren, der selv har været pårørende til en kræftsyg, debuterer med denne roman, der er illustreret med egne tegninger og malerier.
Fine, lavmælte fortællinger om at leve med sygdom og død, savn og sorg. De tre spor i romanen har ingen egentlig sammenhæng, ligesom handlingen mest består af korte fragmenterede glimt af hverdagen, uden en gennemgående handling. Lettest at gå til er fortællingen om Otto, der er den mest lineære historie.
Det er oplagt at læse Stav til sorgTænk ikke på mig, der er lidt lettere at gå til. Rørende autofiktion findes i Tænk ikke på mig, der også handler om at være pårørende til en sygDet er oplagt at læse Stav til sorg, der er lidt lettere at gå til. Rørende autofiktion findes i , der også handler om at være pårørende til en syg.