"Helt alene og kun udstyret med en digital optager, akustisk guitar, to trommer, et horn, en ekkopedal, mikrofon og sangstemme har Justin Vernon indspillet et mageløst album, hvor en rugende stilhed og en tudende ensomhed spiller med ... De knappe tekster - med referencer til kragerne, træerne, søerne, ulvene og floderne - er gådefulde, men antyder en historie om en mand, der sidder paralyseret i naturens vold og slikker brandsårene efter en kærlighed, hun har gjort forbi, men som stadig knitrer og ulmer i kroppen på ham ... Trods de enkle midler er der både tresserrock, gospel, folk, postrock, bossa nova og lo fi indlejret i denne dybt fascinerende musik, der sætter sig i kroppen og sindet, som kun en ensom vinternat kan gøre".