Bøger / skønlitteratur til børn / roman

For mange gæster


Beskrivelse


Emma skal være alene hjemme sammen med Mia. Aftenen står på film, pizza og slik. Men aftenen udvikler sig til noget helt andet, efterhånden som flere hører om den og møder op med andet end sodavand i tasken.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. feb. 2018

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 22. feb. 2018

Emma skal være alene hjemme sammen med Mia. Aftenen står på film, pizza og slik. Men aftenen udvikler sig til noget helt andet, efterhånden som flere hører om den. Fra 11 år.

"For mange gæster" er fjerde bog i serien om Emma. Der kommer 6 i alt. Denne gang er Emma alene hjemme. Hun har aftalt med sine forældre, at hun og Mia kan holde en pizza- slik- og filmaften. Uheldigvis møder de nogle andre piger, mens de står og blander fredagsslikket. Hurtigt spreder rygtet sig om, at Emma er alene hjemme, og snart vælter det ind med unge, som ikke kun vil drikke sodavand. Teksten er skrevet i korte sætninger og med en lidt stor skriftstørrelse. Til slut stilles fire spørgsmål til forfatteren Thomas Halling, som er kendt for at skrive bøger til børn og især unge.

En fin fortalt historie om en situation, som mange teenagere enten selv har oplevet eller har hørt om. Hvad gør man, når man er alene hjemme, og der pludselig kommer en masse unge, man ikke har inviteret? Hvordan kan man få sagt nej og få sluttet festen? Fortællingen beskrive fint det dilemma, den unge står i i en sådan situation. Teksten er skrevet i et letlæst og flydende sprog og vil derfor også kunne læses af unge, som synes, det er lidt svært at læse.

I samme serie kan læses Skal jeg gøre det?Knus-klubben. Bind 1 : Lipgloss og løgne. I Knus-klubben. [Bind] 1 læser man om teenagepiger og deres problemerI samme serie kan læses Skal jeg gøre det?. I Knus-klubben. [Bind] 1 læser man om teenagepiger og deres problemer.