Bøger / faglitteratur / rejseguides

Forår i Toscana


Beskrivelse


Rundrejse i Toscana fra Siena, San Gimignano, Pisa til Firenze med fortællinger om Leonardo da Vinci, Medici-familiens storhed og fald samt Napoleons eksil på Elba.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2001

af

af

Liselotte Henriksen

d. 18. apr. 2001

Forfatteren Hans Gregersen udgav i 1986 Midtitalienske byer og landskaber for at dele sin kærlighed til Mellemitalien, Toscana, Umbrien, Lazio og Marche med sine læsere. Nu, 20 år efter hans første besøg i Toscana, udsender han en ny bog for at inspirere andre til at lægge ferien i denne region. Det er et meget forandret ferieland han beskriver, ikke så uberørt og romantisk som før, men overrendt næsten til bristepunktet af inden- og udenlandske turisthorder i biler og busser. Trods denne forandring er Toscana stadig mere end et besøg værd og bogen beskriver levende de velbevarede middelalderbyer som San Gimignano, Siena, Firenze og Pisa, områdets lange historie, fra etruskerne til middelalderens blomstring og det senere forfald, de storslåede landskaber, vinområderne og kysten. Illustreret med gode farvefotos og i tilgift afsnit om det toskanske køkken, praktiske oplysninger og litteraturliste. Ikke en egentlig rejsefører, men god læsning ved ferieplanlægningen. Toscana er beskrevet i en række andre bøger og rejseguider, bl.a. Rejsen rundt i Toscana (3. udg. 99/39) eller Rom, Toscana og Umbrien (92/35), men det overflødiggør ikke denne nye inspirationskilde.