Bøger / skønlitteratur til børn

Forårsbørn


Beskrivelse


Billedbog. Når man skal starte i førskole kan det godt føles lidt uhyggeligt. Heldigvis opdager Emma og Oliver at både pædagogerne og de andre børn er søde og sjove. De glæder sig til de skal i SFO igen i morgen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. sep. 2018

af

af

Henriette Elkjær Smedebøl

d. 25. sep. 2018

Billedbog om at starte i førskole. For 5-6-årige som selv skal starte i førskole snart.

I dag skal Emma og Oliver starte i førskole. Ved morgenmaden taler de om deres bekymringer - om de andre børn vil være venner med dem, og om SFO'en er uhyggelig. Forældrene beroliger dem og husker dem på at de har deres bamse Frøken Fugl med. På skolen skal mor og far med en pædagog. Emma, Oliver og de andre børn bliver tilbage med pædagogen Marie. De leger kimsleg, ståtrold og andre lege. Bagefter spiser de madpakker og taler med de andre børn, og til sidst læser Marie en historie. På vej hjem finder de Frøken Fugl som røg ud af rygsækken på vej til skolen - de har slet ikke opdaget at hun var væk - de har haft en god dag, uden at hun passede på dem. I morgen skal Frøken Fugl slet ikke med i tasken, for Emma og Oliver har opdaget at skolen er et rart sted.

En jævn og meget fortællende historie med en positiv slutning. Illustrationerne er lidt Jørgen Clevin-agtige, med rødkindede børn og stærke farver. Der findes rigtig mange bøger om skolestart, men de fleste handler om at starte i 0. klasse. Da mange kommuner har førskole synes jeg at det er rigtig godt, at der også laves bøger der handler om dette.

Der findes ingen andre billedbøger der handler specifikt om at starte i førskole. I Ida har sommerfugle i mavenMax og Bella - skal begynde i skole er hovedpersonen også nervøs for at begynde i skole. I Max og Bella - skal begynde i skole er der også to hovedpersonerDer findes ingen andre billedbøger der handler specifikt om at starte i førskole. I Ida har sommerfugle i maven er hovedpersonen også nervøs for at begynde i skole. I er der også to hovedpersoner.