P.M. byder læseren velkommen med følgende: Jeg vil fortælle om mig selv, mig selv som barn, og om min barndomsby. Nogle af fortællingerne er løgnehistorier, de fleste af dem, faktisk - så paspå! Noget er dog sandt nok, men jeg kan ikke rigtig huske hvad. Gør det noget? Og det bliver til en række glimtvise indblik i barndommens lille provinsby ved fjorden. Det er renlighedens hovedstad.Pænt, stille, provinsielt og »med alting forbudt for børn«. Men det absurd abnorme gærede under overfladen. Faderen, en tyknakket sømand, nu vicevært, moderen en sydfransk, ond, troende katolik, nurengøringskone i banken. Børnenes fantasi blomstrede. Og så et persongalleri af sære, onde, hyggelige og trygge typer. Det er en række skiftevis varme og absurde billeder, læseren danner sig underlæsningen, hvor kampen mellem det gode og det onde træder klarere og klarere frem. Der kan tolkes og overfortolkes, som det nu passer den enkelte læsers temperament, mens han/hun lokkes videre ilæsningen af detvelformulerede, til tider rapt smældende sprog. Bogen henvender sig til skolebibliotekets ældste, intellektuelt modne lånere.