Escorten er Fords svar på Opel Kadett og er som den en solid og fornuftig bil, der hører til de allermest solgte. Den 414 sider store og meget grundige håndbog er en oversættelse af en OwnersWorkshop Manual fra Haynes. Den dækker den forhjulstrukne Escort 1980-89 med alle varianter, også varevogne og de sportslige modeller XR og RS, og den gør det på Haynes-vis, altså grundigt ogpædagogisk med en masse fotos og tegninger. Der er f.eks. 20 sider bare om tændingssystemet og registret er på 7 sider, så det er Bogen om Escorten. Meget i den kan i øvrigt også bruges af FordOrion-ejere, da Orion groft sagt er en Escort med større bagagerum. I 1990 kom en helt ny generation af Escort og Orion, i øvrigt ikke med større forbedringer i forhold til de her omtalte modeller.Bogen kan altså ikke bruges til hverken de gamle baghjulstrukne Escorter eller til de nyeste, men der er solgt Escorter i tusindvis fra 1980-89 og cirka 3.000 Ford Orion, så der skal nok værelånere til bogen her.