Smukt skrevet bog om forelskelse, kærlighed, menneskelige relationer og skæbnens vildveje. Det er ikke en bog, man læser i ét stræk, men trænede læsere af samtidsromaner og filosofi er sikret en god og anderledes læseoplevelse.
Hver morgen starter Maria Dolz sin dag med at spise morgenmad på en lille restaurant i Madrid. Over maden betragter hun ægteparret Deverne, der også er faste gæster og betages af deres lykkelige ægteskab. Uden nogensinde at veksle et ord med dem, kalder hun dem i tankerne for "Det perfekte par", og hun fantaserer om deres liv og ægteskab, på sin, til tider, temmelig kedelige arbejdsplads. Det kommer derfor som et chok, da hun opdager, at manden er dræbt ved et brutalt knivoverfald. Nysgerrig efter at komme til bunds i historien, sammenstykker hun langsomt kærligheden og sorgens væsen.
Maria er en intelligent observatør og fortæller, hun har et skarpt og humoristisk blik for menneskelige relationer og gennem romanen diskuterer hun og de øvrige personer alt fra moral og etik, venskab og had, til tilfældigheder og retfærdighed. En spændende, men også krævende roman, med et poetisk sprog og gennemarbejdet plot, af en af Spaniens store forfattere.
Minder mest om Marías egen Tænk på mig når du går i kamp i morgenDette er vand om en mands indre dialoger om liv og død. Læsere af denne bog vil også holde af Dette er vand af David Forster Wallace; essays af høj litterær kvalitetMinder mest om Marías egen Tænk på mig når du går i kamp i morgen om en mands indre dialoger om liv og død. Læsere af denne bog vil også holde af af David Forster Wallace; essays af høj litterær kvalitet.