Anden del i den spændende fantasy-trilogi om Rosenholm Kostskole. De fire veninder, der nu går på andet år, må sætte alt ind på at finde Trines morder inden en skræmmende spådom går i opfyldelse. Fantasy- og young adult-læsere med hang til krimi, mystik og romantik vil føle sig hjemme her.
Vi er tilbage hvor vi slap i seriens første bind, Roser & violer. De fire veninder Malou, Kirstine, Kamilla og Victoria har vidt forskellige baggrunde, men er alle elever på den prestigiøse kostskole Rosenholm, der kun optager elever med magiske evner. Som andetårselever stiger både krav og forventninger til pigerne, der må udvikle deres evner indenfor hver deres gren af magien. Tillige forsøger de fortsat at opklare mysteriet om Trines morder, og tiden er knap, hvis de skal nå at opfylde deres løfte, inden spådommen går i opfyldelse.
Bogen holder samme flotte niveau, som vi så i første del; et godt og spændende plot, vedkommende dilemmaer og troværdige karakterer. Bogens grafiske udtryk er smukt, og læseoplevelsen er flydende. Nu er der blot tilbage at glæde sig til sidste og afsluttende del.
Hvis du er til krimi med et magisk twist kan Det (d)øde hus på EgevejMørke møder og serien "Drengehjemmet", der indledes med Mørke møder, anbefales; her er der både uhygge og detektivarbejde, når vores hovedpersoner skal hjælpe ånder med at opklare fortidens mysterier. Kombinationen af kostskoleliv og fantasy møder vi også i serien om Harry PotterHvis du er til krimi med et magisk twist kan Det (d)øde hus på Egevej og serien "Drengehjemmet", der indledes med , anbefales; her er der både uhygge og detektivarbejde, når vores hovedpersoner skal hjælpe ånder med at opklare fortidens mysterier. Kombinationen af kostskoleliv og fantasy møder vi også i serien om Harry Potter.